Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kaffe i koppen og en tur ned ad gaden. Men når kaffen er drukket, og koppen tom, ender papkruset så i en affaldsspand. Denne klimaskadelige model med tusindvis af kaffekopper dagligt til engangsbrug skal vi have lavet om på fra 2025, har EU allerede bestemt med det kommende emballagedirektiv. Det skriver Fødevarewatch.dk.

For kaffekæden Espresso House giver det god mening at tage et opgør med de nuværende kaffekopper og finde modeller for genbrugsløsninger, hvor kunderne betaler pant for koppen og får pengene igen.

Selskabet har indgået aftale med returselskabet Tomra og Aarhus Kommune om at finde en model for en returneringsordning med pantmaskiner, hvorefter kopperne kan blive sendt retur i rengjort tilstand. Men afgørende, for at der kommer det nødvendige skub i tingene, er ifølge adm. direktør Mads Holmgaard fra Espresso House Denmark, at alle aktører kommer med på vognen.

Han understreger også, at man som en af Nordens største kaffekæder skal være med til at gå forrest, for engangsemballage fylder meget i hverdagens bybilleder rundt omkring.

Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

BDO inviterer til webinarer: Få styr på markedsføring og klimamål

Nye regler for grøn markedsføring og stigende krav til virksomheders klimamål kan få betydning helt ind i jeres daglige drift. BDO inviterer nu til to webinarer, der giver virksomheder et praktisk overblik over nye krav til markedsføring og klimamål. Webinarerne er gratis. Skal du med?

DOK5000 får Green Key-certificering

DOK5000 ved Odense Havn er blevet Green Key certificeret efter en målrettet indsats med blandt andet energi, ressourceforbrug, indkøb og affald. Dermed er alle Evenues’ venues nu omfattet af miljømærket.

Log ind