Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

17 kystnære turismeprojekter fra 15 af landets kommuner er meldt ind i kampen om de seks forsøgstilladelser, som netop har været i udbud med frist for ansøgning 1. februar. Det skriver Turistmonitor.dk.

De seks forsøgstilladelser, der er i spil, stammer tilbage fra 2015, hvor der i sin tid blev udbudt 10 tilladelser – men kun fire blev udnyttet.

Forsøgstilladelserne giver mulighed for at anlægge og udvikle turismeprojekter i områder i naturen og i kystzoner med dispensation fra planloven, klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen.

Samtidig giver forsøgsordningen landets kommunalbestyrelser adgang til at dispensere fra sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortids-mindebeskyttelseslinjen og kirkebyggelinjen til gennemførelse af forsøgsprojekter.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind