Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et politisk flertal er enige om en forebyggelsesplan for at mindske salg af alkohol, så fremover kan unge under 18 år ikke længere købe alkohol på over seks procent. Det skriver Fødevarewatch.dk.

Tidligere kunne 16- og 17-årige købe alkohol med procenter på op til 16,5 procent En lang række shots fås med 16,4 procent alkohol.

Konkret bliver der investeret fem milliarder kroner, der skal nedsætte unges brug af alkohol, men også af tobak og nikotinprodukter. I aftalen fremgår det, at myndighederne får flere nye tiltag til at håndhæve loven overfor butikker, der ulovligt sælger alkohol.

Bøden for at sælge alkohol til mindreårige skal derfor stige til at begynde på 50.000 kroner ved første tilfælde, hvor det i dag generelt er på 10.000 kroner.

Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

De Konservative vil styrke turismens rammevilkår

Turismen er et af Danmarks største erhverv, men får ikke politisk opmærksomhed svarende til sin betydning, mener Det Konservative Folkeparti. Partiet efterlyser bedre rammevilkår frem for øget regulering.

Log ind