Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Selv om både coronapandemien og det seneste års inflation har sat kritiske spor i mange hotel- og restaurationsvirksomheder, vurderer branchen som sådan fremtidsmulighederne optimistisk.

Det fremgår af en undersøgelse, som brancheforeningen HORESTA har fået foretaget blandt sine medlemmer, skriver Avisendanmark.dk.

I langt overvejende grad ser hotellerne og restauranterne "lyst" eller "meget lyst" på fremtiden. Over halvdelen af de store restauranter forventer ligefrem at ekspandere.

”Tallene er glædelige, for vi kan se, at der generelt er en positiv stemning blandt vores medlemmer, når de kigger ud i horisonten. De har om nogen også håndteret lidt af hvert de seneste år, så de har udviklet en vis modstandsdygtighed overfor udfordringer,” siger kommerciel direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind.

Optimismen er størst i virksomhederne uden for hovedstaden. Her betegner 42 procent fremtiden som "lys" og 11 procent som "meget lys." De tilsvarende tal hos de københavnske hoteller og restauranter er 33 og 8 procent. Gennemsnitstallene på landsplan er 41 og 10 procent.

Læs hele historien på avisendanmark.dk

HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus

Regeringen overvejer ifølge forlydender en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus samt en afgift på krydstogtskibe. HORESTA advarer om, at en ny afgift vil gøre Danmark mindre attraktivt for både internationale og danske gæster.

DR Kontant sætter fokus på danske skyggehoteller

DR-programmet Kontant undersøger nu systematisk korttidsudlejning af helårsboliger, der i praksis fungerer som hoteller. HORESTA håber, at udsendelsen kan sætte politisk fokus på bedre kontrol med udlejningen og klare konsekvenser, når reglerne brydes.

Josefine Høgh bliver moderator til HORESTA Årsdag 2026

Tv-vært Josefine Høgh er moderator, når hotel-, restaurant- og turistbranchen mødes til HORESTA Årsdag 2026 den 12. november i København. Hun skal føre os gennem en dag med spændende oplægsholdere, nye perspektiver og inspiration til branchen.

Log ind