Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Køkkenet på Molskroen bygger på stolte traditioner med køkkenchefer som Wassim Hallal og Michel Michaud, hvilket vidner om et højt gastronomisk niveau. Og nu har endnu en kok med cv’et i orden sat sig for bordenden. Det skriver Århus Stiftstidende.

Kristoffer Ringsing, der i 2019 vandt Årets Kok og har flere års erfaring fra kendte gourmetrestauranter, er ny køkkenchef på Molskroen, som netop har lanceret sæsonens signaturmenu.

Den nye køkkenchef holder meget af danske råvarer og vil i høj grad implementere dem i restaurantens retter.

“Danmark er et skatkammer, en kulinarisk guldgrube. Det handler bare om at være nysgerrig og opsøge de gode råvarer og gøre sig umage med tilberedningen. Mit fokus er at frembringe mest mulig smag ud af kvalitetsråvarer, og jeg kan derfor ikke vente med at komme bag komfuret og boltre mig i alle de fantastiske, lokale råvarer, som Mols og Djursland har at byde på,” fortæller Kristoffer Ringsing.

Læs hele historien på stiften.dk

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Dansk gastronomi i verdensklasse: Alchemist kåret som verdens tredje bedste restaurant

Tre danske restauranter har i nat sikret sig flotte placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Alchemist er kåret som verdens tredje bedste restaurant, mens Kadeau indtager en imponerende ottendeplads og Jordnær er nummer 40. Det er en anerkendelse, der styrker Danmarks position som gastronomisk rejsemål, lyder det fra HORESTA.

Esbjerg får 50 nye hotelsuiter og gastronomisk satsning

Claus Sørensen Ejendomme planlægger omkring 50 hotelsuiter, konferencefaciliteter og gastronomi i Esbjerg. Allan Nielsen, tidligere direktør for Hotel Britannia og Schackenborg Fonden, skal udvikle konceptet og stå i spidsen for driften.

Log ind