Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Aarhus Airport har indgået en aftale med Heartland om salg af terminal, hotel, parkeringsområder og en del af lufthavnens arealer. Lufthavnen lejer efterfølgende faciliteterne tilbage, mens indtægterne fra blandt andet parkering og hoteldrift fortsat tilfalder Aarhus Airport.

Lufthavnen har gennem flere år haft underskud og været truet af lukning. Som led i aftalen omdannes et kommunalt lån på 200 mio. kr. samt renter på omkring 90 mio. kr. til aktiekapital.

Aarhus Kommune vil fremover eje 90 pct. af lufthavnen, mens Syddjurs og Norddjurs Kommuner tilsammen ejer 10 pct.

Handlen indebærer desuden, at en igangværende terminaludvidelse færdiggøres.

Læs hele historien på TV 2

Læs også mere på Turistmonitor

EU vil sprede turismen over flere sæsoner og rejsemål

EU-Kommissionen har fremlagt sin første fælles strategi for bæredygtig turisme. Målet er at skabe vækst i flere europæiske regioner ved at tiltrække turister uden for højsæsonen og øge interessen for mindre kendte destinationer.

Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat

Fra januar 2027 kan turister i tre norske kommuner blive mødt af en ekstra afgift på 3 pct. af overnatningsprisen. Ordningen skal bidrage til at håndtere presset fra turismen, og flere kommuner har allerede søgt om at indføre samme afgift.

Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum

Ringsted Museum og Arkiv har modtaget en arv på 8,8 mio. kr. fra en dansk kvinde, der døde i USA sidste år. Pengene er ikke øremærket bestemte formål, men skal bruges på projekter med tilknytning til Ringsted.

Log ind