Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Landets hoteller, restauranter og barer topper statistikken over brancher, hvor medarbejdere udsættes for seksuelle krænkelser og chikane.

Det tydeliggøres i en ny rapport fra juni, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet står bag.

Rapporten har hovedfokus på unge mellem 15 og 19 år, og her adskiller erhvervet sig ikke i samme omfang. I denne aldersgruppe svarer 36 procent, at de har oplevet ’uønsket seksuel opmærksomhed og chikane’. Det tal svarer til gennemsnittet for unge i alle brancher samlet set.

I HORESTA understreger adm. direktør Pia Voss, at ”uønsket seksuel opmærksom og krænkelser ikke skal finde sted.”

”Det er uanset, om man er ung eller ældre på arbejdsmarkedet. Der er andre rapporter, som viser, at vores erhverv ligger højt i statistikken, men det er blandt andet på grund af gæsteadfærd og gæstekontakt. Hvis man fjerner det, ligger vi på niveau med andre erhverv. Derfor skal der også sættes særligt ind over for den måde, gæsterne opfører sig på,” siger hun til Turistmonitor.dk.

Læs hele historien på turistmonitor.dk (kræver login)

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Joe & The Juice investerer i medarbejdere og kultur

Joe & The Juice arbejder med flere initiativer, der skal styrke medarbejderne og kulturen i kædens butikker. Træning, feedback, internationale karrieremuligheder og en ny ledelsesrolle skal bidrage til at udvikle den kundeoplevelse, som kæden er kendt for.

Log ind