Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Aalborg har netop vundet en stribe af kongresser og konferencer fra Kommunernes Landsforening. Dermed har byen sikret sig 20.000 overnatninger fra erhvervsturister fordelt på 14 KL-konferencer, som løber frem til foråret 2026. Det skriver Turisme24.dk.

KL-konferencerne er vigtige for branchen, fordi de er med til at bevise, at Aalborg kan håndtere store konferencer, og det kan hjælpe med at trække udenlandske erhvervsturister til byen.

SAS åbnede tidligere i år en ny rute mellem Aalborg og Newark Liberty International Airport i New York, hvilket også giver gode muligheder for at tiltrække erhvervsturister til byen.

Læs hele historien på turisme24.dk

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Erhvervsturister står for hver fjerde turismekrone

Erhvervs- og mødeturismen stod i 2025 for 12 pct. af overnatningerne i Danmark, men 24 pct. af turismeomsætningen. Det viser VisitDenmarks årsberetning, der også sætter fokus på international markedsføring og kunstig intelligens.

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Log ind