Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mange mænd undrer sig over, hvad kvinder laver, når de går sammen på toilettet. Svaret er ret enkelt. De tager billeder.

Hvor man før kunne klare sig med rene håndklæder og en god rengøring, skal toiletter og badeværelser i højere grad skille sig ud. Det skal være noget, man taler om, skriver Berlingske.

Eller som Jeppe Møller-Herskind, kommerciel direktør hos HORESTA, siger:
”Et af vores medlemmer fortalte om et enkelt foto på Instagram, der betød, at der blev udsolgt den følgende weekend. Så selvfølgelig er tilstedeværelsen på de sociale medier noget, som hotel- og restaurationsbranchen tænker i.” 

Udviklingen influerer også på arkitekternes arbejde, fortæller Katrine Goldstein, der er managing director hos Norm Architechts.

”Folk forventer en oplevelse, når de går ud, og det kan man nemt skrue op for på toilettet. Både fordi det er et adskilt rum, og fordi folk ofte går derud alene”.

Hoteldirektører i fælles opråb mod ny turistskat

Regeringens plan om en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus møder kritik fra flere direktører i turismeerhvervet. Kritikken handler både om branchens konkurrenceevne og om, hvordan indtægterne fra en eventuel skat skal anvendes.

Alchemist møder EU-barrierer for nye fødevarer

Innovationscenteret Spora udvikler nye ingredienser med udgangspunkt i blandt andet restprodukter fra fødevareproduktion. Ifølge Alchemist ejer Rasmus Munk gør EU's regler det vanskeligt og omkostningstungt at få nye fødevarer godkendt og skaleret.

Log ind