Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er brug for en ny inflationspakke på 2,3 milliarder, som kan give en "ekstra hjælpende hånd" til de danskere, der stadig er hårdt ramt af inflation. Sådan lyder det fra regeringen i et nyt udspil, som de præsenterede mandag på et pressemøde, skriver Altinget.

"Der er danskere, der har svært ved at fylde indkøbskurven. Dem skal vi hjælpe. Og der er virksomheder og kulturinstitutioner, der har brug for en hjælpende hånd," siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) på pressemødet.

Der er ikke afsat nogle specifikke beløb til bestemte målgrupper endnu, men regeringen peger især på, at det er danske børnefamilier og pensionister, som har brug for ekstra hjælp.

Læs hele historien her.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind