Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Sjællands største tagintegrerede solcelleanlæg ser nu dagens lys på toppen af Bella Center i København. Når samtlige solceller er tilsluttet, har solcelleanlægget en kapacitet på 2,79 MW. Det betyder, at solcellerne kan producere grøn energi svarende til det årlige strømforbrug hos 537 husstande med to voksne og to børn.
Solcellerne er en del af bæredygtighedsstrategien hos Bellagroup, der ejer Bella Center, og som længe har arbejdet med tiltag, der kan nedbringe energiforbruget i gruppens hoteller og venues. Tidligere i år fik den nye Bella Arena certificering for at være bæredygtigt byggeri i international guldklasse. Nu tager man næste skridt og begynder at producere energien selv.
”Det er helt oplagt at udnytte de mange flade tage i storbyerne til at skabe grøn energi, og der er ikke mange, der har så stort et tagareal som os. Vi arbejder målrettet med bæredygtighed og ansvarlighed på tværs af alle vores hoteller og venues som del af vores ”responsible hospitality”-strategi. Derfor er vi meget begejstrede for, at vi nu kan udnytte tagets potentiale til at genere vedvarende energi til Bella Center og AC Hotel Bella Sky,” siger Christian Folden Lund, adm. direktør i Bellagroup.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Færøerne bliver værtsland for Michelin-uddelinger i 2027
13-11-2026
-
Park Lane Copenhagen får ny CEO
13-11-2026
-
The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.
13-11-2026
-
Amerikanske julebookinger stiger markant i København
13-11-2026
-
DKBS: Flere mødesteder melder om voksende ordrebøger
13-11-2026
-
HORESTA kritiserer nyt potentielt tillæg på lufthavnstransport
13-11-2026
-
HORESTA-formand om DE-integration: Medlemmerne skal mærke værdien
13-11-2026
-
Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser
13-11-2026