Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Corona, krig i Ukraine og makroøkonomiske udfordringer har sat sine spor i regnskaberne på flere af landets hoteller. Blandt de ramte er den familieejede hotelkæde Hotel Guldsmeden, der de seneste to år har meldt om tocifret millionunderskud. Situationen for Hotel Guldsmeden ser dog ud til at vende, da selskabet i sit seneste regnskab kunne melde et overskud på knap 10 mio. kr. mod et underskud på 29 mio. kr. i forrige regnskab, skriver Børsen.

Indtjeningsudfordringer er dog ifølge Jeppe Møller-Herskind, kommerciel direktør i HORESTA, et større problem på tværs af hele hotelbranchen. Belægningsgraden, som indikerer antallet af optagede værelser pr. hotel, lå i København på 64 pct. i 2022 mod 75 pct. i 2019. Det viser tal fra Horesta.

“Det kan meget vel være, at belægningsgraden er faldet, men det er påvirket af flere faktorer. Vi kan konstatere, at der har været et større tilbagefald i besøgende fra blandt andet USA og Kina, men derudover er der også kommet omkring 5000 nye værelser i København siden 2019. Der er faldet i graden forklaret af en blanding af færre turister og flere værelser.”

Læs hele historien her.

Ny rekord: 150.000 arbejder på hoteller og restauranter

Beskæftigelsen i hotel og restaurantbranchen nåede i juli 152.743 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er ny brancherekort, og så er det knap 7.000 flere end året før. Internationale medarbejdere står for næsten halvdelen af fremgangen.

Hotel- og restaurantbranchen runder 150.000 ansatte

Hotel- og restaurantbranchen har passeret 150.000 ansatte, viser nye beskæftigelsestal for juli. HORESTA glæder sig over branchens stærke jobvækst og fremhæver internationale medarbejderes store betydning for fremgangen.

Log ind