Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En af dansk madkulturs pionerer er død. Jonna Hald var kok og drev sammen med sin mand, kunstner og tjener Ulrik Witt, den franske restaurant »De fire Årstider« ved Åboulevarden, som var den første egentlige gourmetrestaurant i Aarhus, skriver Århus Stiftstidende.

Jonna Hald voksede op i Hinnerup, mens hendes mand kom fra København, men de to slog sig ned i Aarhus og blev med tiden et par, som mange århusianere kendte til.

Jonna Hald var køkkenhåndværker ind til benet og holdt sig for det meste bag sine gryder, mens Ulrik tog sig af gæsterne i restauranten. Hun vidste, hvordan man fik sovsen til at smage, mens han havde viden om servicering og servering, og de to var således et ukueligt makkerpar. Jonna Hald blev 77 år gammel.

Læs hele historien her.

Den Gamle By får ny visuel identitet

Den Gamle By i Aarhus har fornyet sin visuelle identitet for første gang siden 1997. Samtidig introducerer museet det nye slagord ”mærk historien”, som skal understøtte ambitionen om at gøre historien relevant for nutidens gæster.

Aarhus skal finde gæster til 1.000 nye hotelværelser

Hotelkapaciteten i Aarhus står foran en stigning på godt 30 pct. med næsten 1.000 nye værelser. Hotellerne mærker endnu ikke en markant skærpet konkurrence, men både branchen og VisitAarhus har øget fokus på at tiltrække flere gæster til byen.

Log ind