Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Serveringerne er en gourmetrestaurant værdig, men omgivelserne er velkendte, for Bryan Francisco og Kasper Hedegaard laver haute cuisine i folks eget hjem. Det skriver Finans.dk.

”Gæsterne og ikke mindst værten sænker virkelig skuldrene, når det foregår i private rammer. Folk sidder i strømpesokker, fordi vi lige har taget spidsbelastningen af det iscenesatte, der følger med, når man er ude at spise,” fortæller Kasper Hedegaard.

Konceptet blev udviklet under corona og i tiden efter, hvor mange stadig var tilbageholdende med at gå ud og spise på restaurant.

”Vi hedder Black Sheep, og vi skal have flere får i flokken. Drømmen er et community af kokke, som gerne vil prøve noget andet end faste åbningstider og opleve mere frihed. Det vil også frigøre mere tid til os selv,” siger Kasper Hedegaard.

Læs hele historien på finans.dk – kræver login

Joe & The Juice investerer i medarbejdere og kultur

Joe & The Juice arbejder med flere initiativer, der skal styrke medarbejderne og kulturen i kædens butikker. Træning, feedback, internationale karrieremuligheder og en ny ledelsesrolle skal bidrage til at udvikle den kundeoplevelse, som kæden er kendt for.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Log ind