Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

To danske slotte har vundet indpas på det store rejsemedie Condé Nast Travelers liste over Europas 26 smukkeste slotte. Det drejer sig om Frederiksborg Slot i Hillerød og Egeskov Slot på Fyn. Det skriver Turisme24.dk.

Condé Nast Traveler har godt to millioner følgere på henholdsvis deres kanaler på Instagram og Facebook, og adm. direktør på Egeskov Slot, Henrik Neelmeyer, fortæller, at slottet kan se en direkte effekt af den gode omtale.

“Det er primært amerikanere og canadiere, vi har kunnet se, blev tiltrukket. Det er et segment, der er på dyrere ophold på hotel blandt andet også grupperejsende. Der er også sket det, at turoperatører har fået øjnene op for os og spørger, om de kan booke grupper,” siger direktøren.

Sidste år slog Egeskov Slot sin egen besøgsrekord. Tilbage i december meddelte slottet således, at 276.000 gæster havde besøgt attraktionen i 2022. Den tidligere rekord blev sat i 2018, og den lød på 255.000 gæster.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Hoteldirektører i fælles opråb mod ny turistskat

Regeringens plan om en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus møder kritik fra flere direktører i turismeerhvervet. Kritikken handler både om branchens konkurrenceevne og om, hvordan indtægterne fra en eventuel skat skal anvendes.

Log ind