Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
I sommeren 2022 fik Jan G. Larsen, direktør for Nyborg Strand Hotel & Konference en god idé. Direktøren havde hørt en radioudsendelse, der satte fokus på, at et rekordstort antal familier havde fået afslag på feriehjælp og således ikke kunne komme på ferie.
Hotellet valgte derfor at indgå i et samarbejde med Kirkens Korshær, hvis rolle var at finde 70 familier via hjælpeorganisationens familiehuse og lokalafdelinger, som ankom i to hold til et fire dage langt, gratis ophold på hotellet. Det skriver turisme24.dk.
Hotellet fortæller nu, at det har været en stor succes at have de 70 familier boende. Konceptet har fungeret noget nært upåklageligt.
“Vi har hørt nogle af familierne fortælle, at det er første gang, at de har kunnet tage deres børn med på overnatninger. Det er børn, der ikke vågner op til morgenmad og et organiseret familieliv. Det er ikke altid økonomien, der er problemet, det kan være mange forskelligartede udfordringer,” siger Jan G. Larsen.
På hotellet er der ingen tvivl om, at man vil gentage projektet, og lige nu er man i gang med at få de sidste detaljer på plads i en femårig aftale med Kirkens Korshær, oplyser hoteldirektøren.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flammen skruer op for de svenske vækstplaner
15-09-2026
-
DR Kontant sætter fokus på danske skyggehoteller
15-09-2026
-
HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus
15-09-2026
-
Revisionshus: Lavere fødevaremoms kan tidligst komme i 2028
15-09-2026
-
Hotel nær Københavns Rådhus opgraderet for 140 mio. kr.
15-09-2026
-
Flere købere har vist interesse for markant hotelejendom i Aarhus
15-09-2026
-
Ligula Hospitalitys københavnske hoteller går efteråret i møde med vækst
15-09-2026
-
Nyt hotel kan være på vej på Frederiksberg
15-09-2026