Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Roserne var både store og mange, da 137 elever tirsdag eftermiddag modtog medaljer, priser og legater for over 300.000 kroner fra branchen ved årets medaljefest på Hotel- og Restaurantskolen i Valby. Fælles for de mange indstillinger fra skolens undervisere var et fokus på en grøn gentænkning af fremtidens mad – men under overrækkelsen blev der i lige så høj grad skævet til fortiden.
I år er det nemlig 100 år siden, at Danmarks første skole for gastronomi og værtskab slog dørene op. Og der er meget at lære fra historiebøgerne, når vi fremover skal skabe en mere bæredygtig madkultur, lød det fra Hotel- og Restaurantskolens direktør, Anne-Birgitte Agger, i hendes tale til eleverne.
”Efter et århundredes hæsblæsende udvikling har vi indset, at vi bliver nødt til at passe på det oprindelige og ikke smadre kloden i vores evige fremdriftsønske. Det er på høje tid og lige oppe over. Behovet for bæredygtighed kræver, at vi bevarer og finder de gamle dyder frem. Og her er netop håndværket en stor del af løsningen,” forklarede hun.
Tv-vært Jannik Schow førte energisk de 200 deltagere igennem festlighederne, hvor årets danske Bocuse d’Or repræsentant og køkkenchef på Søllerød Kro, Brian Mark Hansen, leverede årets festtale.
"Vi er et fag i rivende udvikling, og det er vi nødt til at være. Hvis ikke vi skubber fremad hver dag, så bliver vi overhalet - og det er nu engang sjovere at have førertrøjen på. Vores branche har sat Danmark på verdenskortet, og det kræver talenter som jer, hvis vil vi blive der," forklarede han, men mindede samtidig om vigtigheden af at skabe bedre arbejdsvilkår i branchen.
Bag medaljeoverrækkelsen stod Anne-Birgitte Agger sammen med afdelingssekretær i 3F Hotel & Restauration, Peter Lykke Nielsen, og HORESTAs økonomichef, Henrik Thomas Larsen
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Taco Bell åbner sin første restaurant i Danmark
09-10-2026
-
Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen
09-10-2026
-
Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift
09-10-2026
-
Aarhus frygter at miste krydstogtgæster med ny afgift
09-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat men advarer om ny afgift
09-10-2026
-
Core Hospitality ansætter ny salgschef med regionalt ansvar
09-10-2026
-
Go Hotels overtager hotel på NORDø i København
09-10-2026