Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

2023 ser ud til at sætte helt nye rekorder for østjysk krydstogtsturisme. På nuværende tidspunkt har udenlandske rederier meldt 70 anløb i den kommende sæson. Det er endnu flere end i år med 64 anløb – som er dobbelt så mange som i 2019 med 32 krydstogtsbesøg, skriver Jyllands-Posten.

”Krydstogtsanløb har en positiv signalværdi, fordi det viser, at her er noget at komme efter, at Aarhus er værd at besøge. Det tiltrækker andre turister, som overnatter hos os, og giver noget omsætning til byens butikker og restauranter,” siger Jakob Beck Wätjen, formand for HORESTA Region Midtjylland.

Læs hele historien her.

Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By

Nina Carlslund tiltræder 16. november som vicedirektør i Den Gamle By i Aarhus. Efter 13 år som hoteldirektør hos Scandic og en periode som administrerende direktør for Danske Hoteller skal hun nu arbejde med gæsteoplevelser, drift og forretningsudvikling.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind