Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Alle mærker det. Det er blevet dyrere at være dansker. Alt fra energiregningerne til transportudgifter samt råvarer og el har fået et gevaldigt nøk op i årets første måneder. Den almindelige dansker er ikke alene. Det er nemlig også blevet dyrere at drive virksomhed, skriver Jannick Nytoft, adm. direktør i HORESTA, i et indlæg i Berlingske.

”Lige nu er fokus i medierne blandt andet på gaspriserne, men store prishop findes på næsten alle andre udgiftsposter hos forretningerne i turisme- og oplevelseserhvervet. Det presser branchen, som ellers håbede på at lægge den økonomiske usikkerhed bag sig sammen med coronaen. Vi kan ikke få den enorme usikkerhed til at forsvinde, men politisk kan man mindske dens betydning for virksomhedernes forretningsdrift, der lige nu er præget af mange ubesvarede spørgsmål,” lyder det fra HORESTA-direktøren.

Ligesom det er umuligt at køre bil med bind for øjnene, kan man heller ikke drive virksomhed uden at have en idé om, hvad der venter, mener han. Derfor lyder budskabet, at man politisk er nødt til at se på, hvordan man kan bidrage til løsningen på denne udfordring. Det kan blandt andet ske ved at suspendere nogle af de afgifter og skatter, som fordyrer produkterne og services her i landet.

Læs hele indlægget her.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Blandet modtagelse af Venstres turismeudspil

Flere aktører i turismeerhvervet ser positive takter i Venstres nye turismeudspil, men der peges også på uklarheder og risici. Især regler for autocampere skaber debat.

Log ind