Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Saxild Strand er blevet sat til salg. Aarhus og Odder kommuner glæder sig til at se hvilke bud, der kan komme for at løfte det nedslidte badehotel, som gennem en årrække har haft mange seniorer på rekreative ophold.

“Jeg glæder mig til at se hvor mange interesserede købere, der melder sig. Jeg håber på, at markedet kan se en ide i, at ældre i Østjylland kan komme på rekreation, og at de nye ejere vil holde fast ved det tilbud, som mange seniorer har haft glæde af. Der er så meget potentiale i det sted. Beliggenheden ved havet er fantastisk og mulighederne mange, siger rådmand i Aarhus, Sundhed og Omsorg Christian Budde.

Aarhus Kommune har afsat midlerne, så tilbuddet til kommunens ældre om et rekreativt ophold stadig vil stå ved magt.

“Det er et vigtigt tilbud til vore borgere, og lige meget hvordan salget ender, skal vi nok sørge for at det stadig er der. Forhåbentlig i Saxild Strand, mens ellers et andet dejligt sted,” tilføjer Christian Budde.

Den Gamle By får ny visuel identitet

Den Gamle By i Aarhus har fornyet sin visuelle identitet for første gang siden 1997. Samtidig introducerer museet det nye slagord ”mærk historien”, som skal understøtte ambitionen om at gøre historien relevant for nutidens gæster.

Aarhus skal finde gæster til 1.000 nye hotelværelser

Hotelkapaciteten i Aarhus står foran en stigning på godt 30 pct. med næsten 1.000 nye værelser. Hotellerne mærker endnu ikke en markant skærpet konkurrence, men både branchen og VisitAarhus har øget fokus på at tiltrække flere gæster til byen.

Log ind