Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den danske familierestaurantkæde Restaurant Flammen har nok at holde styr på med 750 medarbejdere fordelt på 16 restauranter landet over. Netop derfor har de valgt at indgå et samarbejde med det danske workforce management-system SameSystem om at levere en workforce management-løsning til kædens mange restauranter:

”Når man har over 750 medarbejdere, er der nok at holde styr på for vores dygtige distrikts- og restaurantchefer, og her kommer SameSystem ind i billedet. Vi har brug for en skarpere og mere præcis lønstyring, der kan aflaste vores administrative personale og skabe mere gennemskuelighed for den enkelte medarbejder,” fortæller COO fra Restaurant Flammen, Christian Legarth Lund.

Christian Legarth Lund og resten af den familieejede restaurantkæde har tidligere benyttet sig af et andet vagtplanssystem. På grund af den stigende konkurrence inden for restaurationsbranchen og foodservice-sektoren oplever de, at marginalerne bliver udfordret, og netop derfor er SameSystem kommet i spil:

”Hvis vi kan få frigjort værdifulde mandskabstimer, som i dag bliver brugt på administration, og få dem aktiveret på gulvet blandt vores gæster og personale, vil vi være endnu bedre stillet i fremtiden,” fortæller Christian Legarth Lund.

Pincho Nation tiltrækker flere typer gæster

Kvinder er fortsat den primære målgruppe i Pincho Nations markedsføring, men restaurantkæden tiltrækker også familier, par og større selskaber. Samtidig spiller kædens app en central rolle i gæsternes restaurantbesøg.

Flammen skruer op for væksten i Sverige

Restaurant Flammen fortsætter sin svenske ekspansion med nye restauranter i Jönköping og Växjö efter åbningen i Halmstad. Kæden er samtidig i dialog om Malmö og fortsætter med nye etableringer i Danmark.

Flammen skruer op for de svenske vækstplaner

Flammens første svenske restaurant i Halmstad har fået en start over forventning, og kæden har allerede flere åbninger på vej. De kommende restauranter skal vise, om konceptet kan få samme gennemslag i andre svenske byer.

Log ind