Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den typiske medarbejder med pension i PensionDanmark har i 2021 fået 110.000 kr. ekstra ind på pensionskontoen. En medarbejder, der gik ind i året med en pensionsopsparing på 510.000 kr., kan konstatere, at pensionsopsparingen i 2021 er vokset til 620.000 kr. Pensionsindbetalingerne udgør 35.000 kr., mens forrentningen af PensionDanmarks investeringer har givet medarbejderen 75.000 kr. ekstra på kontoen.

”2021 blev et rigtig godt investeringsår for PensionDanmarks medlemmer. For en typisk medarbejder betyder det, at pensionskontoen er vokset med i alt 22 pct. i 2021. Det skyldes dels pensionsindbetalingerne, der er aftalt i overenskomsterne, samt det fine investeringsafkast,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Bühlmann Hotels skal drive kommende hotel i Nordhavn

Et nyt hotel med mindst 360 enheder ventes at åbne i Københavns Nordhavn i slutningen af 2029. Bühlmann Hotels har udviklet konceptet og skal stå for driften, mens AKF og PensionDanmark står bag byggeriet.

Log ind