Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I 2021 manglede restaurationsbranchen igen hænder, hvilket også satte sit aftryk på Restaurant Flammen, der måtte udskyde to restaurantåbninger. Den situation skal meget gerne undgås i 2022, skriver FødevareWatch.dk.

”2021 gav også en lærestreg ift. hvor svært det kan være at skaffe og fastholde medarbejdere. Så det vil vi rigtig gerne sikre, at vi er bedre til i 2022, da vi ved, at der er kamp om medarbejderne i denne branche,” siger Piet Klein, der er adm. direktør i Restaurant Flammen.

De seneste år er strategien ”Flammen i dit liv” gradvist blevet justeret og tilpasset. Det er også noget, der har været absolut nødvendigt for restaurantkæden, der har set store udfordringer med tre nedlukninger på to år. Det har bl.a. ført til, at kæden vil starte et nyt forretningsben indenfor catering, som Piet Klein tidligere har fortalt til FødevareWatch.

Læs hele historien her.

Flammen skruer op for de svenske vækstplaner

Flammens første svenske restaurant i Halmstad har fået en start over forventning, og kæden har allerede flere åbninger på vej. De kommende restauranter skal vise, om konceptet kan få samme gennemslag i andre svenske byer.

Flammen frygter skæv konkurrence fra takeaway efter momsnyt

En lavere moms på takeaway end på restaurantbesøg kan påvirke gæsternes valg mellem at spise ude og tage maden med hjem. Flammens adm. direktør, Piet Klein, er især bekymret for konsekvenserne for efterspørgslen på restauranter.

Log ind