Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Hotelgæster, der bor på et af a&o hostels’ overnatningssteder i København, eller på en af de 38 andre lokationer rundt omkring i Europa, kan sove med rigtig god samvittighed, når det kommer til bæredygtighed, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Hostelkæden har fået eksterne klimakonsulenter til at beregne, hvor meget CO2 hver gæst producerer per overnatning, og det gennemsnitlige CO2-fodaftryk for hele kæden ligger på godt 5 kilo per overnatning.
”En overnatning på vores hostel på Nørrebro medfører en CO2-produktion på kun 5,61 kilo. Dette tal indeholder emissioner medarbejdernes transport til og fra hotellet, direkte og indirekte emissioner fra opvarmning, strøm, bortafskafning af affald, vandforbrug, tilkøb af varer- og tjenesteydelser såsom tøjrens, mad og drikke, gæstens transport rundt i København, mulige forretningsrejser og generelle sikkerhedsydelser,” fortæller managing director hos a&o Hostels i Danmark, Kasper Rønnow.
Tilsvarende beregninger fra tænketanken CONCITO viste i 2019, at den gennemsnitlige dansker hvert år producerer 17.000 kilo CO2, eller det der svarer til 46,5 kilo per dag. Det betyder med andre ord, at en gæst hos a&o i København bruger ni gange mindre CO2, end folk gør hjemme i privaten.
”Når vi ligger så lavt, er det fordi, at bæredygtighed har været fokus siden kædens etablering. For to år siden oprettede vi et bæredygtighedsteam, der har skabt en bæredygtighedskultur på tværs af kæden. Teamet rejser rundt i Europa og hjælper vores medarbejdere med at implementere grønne tiltag, og det har givet os et strengt fokus på at nedbringe medarbejderne og gæsternes CO2-forbrug. Vi har endevendt virksomheden og sat ind på alle tænkelige parameter lige fra vandbesparende brusehoveder, isolering af værelserne, vores aftaler med leverandører på alle tilkøbsydelser, herunder mad, tøjrens, vand, varme og el, hvor vi i stigende grad kigger på deres CO2-forbrug,” siger Kasper Rønnow.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026