Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Manglende hænder har længe været overskriften i den danske turistbranche, men nu har en ny udfordring overhalet problemet med at finde den nødvendige arbejdskraft. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik vurderer turistbranchen samlet set, at faldende efterspørgsel hos forbrugerne er branchens største barriere for at udvikle og drive forretningen, skriver Turistmonitor.dk.

De nye tal fra Danmarks Statistik flugter med en nylig medlemsundersøgelse, som HORESTA står bag. Den viser, at hotel- og restaurationsbranchen oplever, at gæsterne har et fastere greb om pengepungen end tidligere.

”Forbrugerne har fået færre penge mellem hænderne, og det mærker branchen nu. Mange af hotellerne og restauranterne har ellers nydt godt af høj omsætning siden genåbningen i februar, som har været medvirkende til at betale forretningernes voksende regninger,” siger Jeppe Møller-Herskind, kommerciel direktør i HORESTA.

Læs hele historien her.

Ny rekord: 150.000 arbejder på hoteller og restauranter

Beskæftigelsen i hotel og restaurantbranchen nåede i juli 152.743 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er ny brancherekort, og så er det knap 7.000 flere end året før. Internationale medarbejdere står for næsten halvdelen af fremgangen.

Hotel- og restaurantbranchen runder 150.000 ansatte

Hotel- og restaurantbranchen har passeret 150.000 ansatte, viser nye beskæftigelsestal for juli. HORESTA glæder sig over branchens stærke jobvækst og fremhæver internationale medarbejderes store betydning for fremgangen.

Log ind