Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I de nye officielle Kostråd er klima for første gang en integreret del, og det skal danskerne nyde godt af, når de spiser uden for hjemmet. Alene de offentlige køkkener laver dagligt 800.000 måltider, og dertil kommer alle de måltider, som også spises uden for hjemmet fra fx arbejdspladskantiner, restauranter og take away. Medarbejderne i professionelle køkkener som daginstitutioner, kantiner, plejehjem og restauranter mv., kan derfor gøre en konkret forskel for sundhed og klima.

Et nyt projekt fra Fødevarestyrelsen vil give de professionelle køkkener nye værktøjer og initiativer, så danskerne får mulighed for at spise sund og klimavenlig mad når de er væk fra hjemmet hvad enten de fx spiser på farten, på arbejdet, i daginstitutionen, skolen eller på en restaurant eller café ude i byen. 

En fælles indsats med mange aktører

Det nye projekt kører i regi af Rådet for sund mad, og arbejdet bliver baseret på Fødevarestyrelsens nye officielle kostråd. 

”Projektet samler en række relevante og stærke aktører på tværs af sektorer, der med en fælles koordineret indsats kan bidrage til, at de professionelle køkkener i Danmark har redskaber, kundskaber og motivation for at tilberede sund, velsmagende og ikke mindst klimavenlig mad”, fortæller Simon Rask, sektionsleder i Fødevarestyrelsen, og fortsætter:

"Det er meningen, at projektet skal bidrage til at skabe en positiv bevægelse i det danske samfund, så beslutningstagere, professionelle køkkener og forbrugere fremover prioriterer sund og klimavenlig mad. Ud over de madprofessionelle og beslutningstagere i og omkring de professionelle køkkener omfavner projektet grossister, uddannelsesinstitutioner og leverandører."

Læs mere her.

BDO inviterer til webinarer: Få styr på markedsføring og klimamål

Nye regler for grøn markedsføring og stigende krav til virksomheders klimamål kan få betydning helt ind i jeres daglige drift. BDO inviterer nu til to webinarer, der giver virksomheder et praktisk overblik over nye krav til markedsføring og klimamål. Webinarerne er gratis. Skal du med?

DOK5000 får Green Key-certificering

DOK5000 ved Odense Havn er blevet Green Key certificeret efter en målrettet indsats med blandt andet energi, ressourceforbrug, indkøb og affald. Dermed er alle Evenues’ venues nu omfattet af miljømærket.

Log ind