Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Den nye gastronomiske destination, Seaside Toldboden, slår dørene op torsdag den 6. maj med syv køkkener, der tilbyder oplevelser fra hele verden. Seaside Toldboden har høje ambitioner og har derfor allieret sig med syv kokke fra den absolutte superliga, hvor flere har arbejdet på 1, 2 og 3-stjernede Michelin-restauranter over hele verden.
Nu bliver de selvstændige køkkenchefer på Seaside Toldboden, hvor de blandt andet serverer deres versioner af østers, skaldyr, blæksprutter, ceviche, sashimi, sushi og grillet havtaske, kylling yakitori, tournedos rossini, tomahawks og souvlaki.
”Vi har haft et stort ønske om at få køkkenerne så tæt som muligt på vores gæster. Derfor arbejder kokkene i åbne køkkener, så du kan komme helt tæt på der, hvor den gode gastronomi bliver skabt. ”Chefs Table”, som vi kalder det i branchen,” fortælle Jesper Julian Møller, ejer af Seaside Toldboden og madmarkederne Reffen, Broens Gadekøkken og Storms Pakhus, og fortsætter:
”Vi har arbejdet ud fra ambitionen om, at Seaside Toldboden skal være et gastrohus for alle, et hus, der skaber autentiske madoplevelser fra hele verden. Vi håber, at du vil opleve, at maden nærmest taler til dig, og at I begynder at tale sammen, fordi maden overrasker og smager af mere,” fortæller han.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Turismerekord i juli: HORESTA peger på flere årsager bag
11-09-2026
-
Guldsmeden Hotels er tilbage i Aarhus
11-09-2026
-
Flammen frygter skæv konkurrence fra takeaway efter momsnyt
11-09-2026
-
Hotel Faaborg Fjord går efter 50.000 gæster efter kåring
11-09-2026
-
Den Gamle By får ny visuel identitet
11-09-2026