Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Der bliver trancheret, flamberet og åbnet champagneflasker med sabel, når Foodexpo 22.-24. marts byder indenfor til Nordens største fødevaremesse i MCH Messecenter Herning. Her kan besøgende glæde sig til at overvære den allerførste udgave af World Cup for tjenere, der afholdes af Dansk Gastronomisk Union.
”Tjenerne har levet en lidt tilbagetrukket tilværelse, og det vil vi nu lave om på. Mange tror, at tjenergerningen udelukkende handler om at placere en tallerken med mad foran restaurantgæsterne, men faget rummer så meget mere. Når man tager på restaurant, forventer man at få en oplevelse, og det er i høj grad tjenerne, der er med til at levere den oplevelse. Derfor har vi valgt at etablere en international konkurrence, der vil bringe tjenerne frem i lyset og vise alle de særlige ting, som de mestrer,” fortæller Uffe Nielsen, formand for Dansk Gastronomisk Union.
Ti tjenertalenter fra ti forskellige lande er inviteret til at deltage i konkurrencen, der kommer til at foregå på messens sidste dag på scenen i Hal E. Deltagerne skal testes i kundskaber som råvareviden, sabelåbning og tranchering af fisk, ligesom deres vinkendskab testes gennem blindsmagning. Tjenerne skal naturligvis også vise, at de kan yde en unik service ved restaurantbordene for at imponere dommerpanelet og hive det første World Cup-trofæ med hjem.
World Cup for tjenere afholdes sideløbende med konkurrencerne Nordens Bedste Kok, Nordens Bedste Junior Kok og Nordens Bedste Tjener, der også finder sted på messens tredje dag i Hal E.
Danmarks bedste kok og tjener bliver også fundet på Foodexpo. Det sker allerede på åbningsdagen søndag, hvor ti kokkefinalister dyster om at kreere den bedste treretters menu, mens fem tjenertalenter konkurrerer om at levere den bedste service. Alt sammen i et forsøg på at modtage de prestigefyldte titler som Årets Kok og Årets Tjener.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Massivt nej til at hæve loft for korttidsudlejning i København
26-05-2026
-
Alsik ansætter ny direktør fra Comwell
26-05-2026
-
Joe & The Juice runder 500 butikker på verdensplan
26-05-2026
-
Tivoli inviterer til gastronomisk folkefest: Fejring rykker ud på Plænen
26-05-2026
-
Billund Lufthavn løfter overskuddet markant
26-05-2026
-
HORESTA: Forgæves rekrutteringer presser fortsat branchen
26-05-2026
-
Besøgsrekord og uddeling af nye Ja tak-priser på Madens Folkemøde
26-05-2026
-
VisitDenmark-profil fejrer 40 års jubilæum
26-05-2026