Der bliver både intens konkurrence og masser af inspiration de kommende dage.

I aften starter åbningsceremonien i Hjørring, og frem til lørdag finder konkurrencerne sted fordelt på over en lang række discipliner. Det det hele bindes sammen med en præmieceremoni lørdag aften. 

I alt 285 unge fra 48 forskellige fag har kvalificeret sig efter et længere konkurrenceforløb, og blandt dem er altså 25 elever fra hospitality-branchen.

Her er der tale om 10 kokkeelever, 7 tjenerelever, 4 smørrebrød-/cateringelever og 4 receptionistelever, som alle skal dyste om at blive Danmarks bedste inden for deres fag.

Læs mere om Skills

"Til DM i Skills bliver deltagerne målt på håndværk, tempo og samarbejde, hvilket giver en realistisk simulering af en typisk hverdag i branchen. Samtidig giver konkurrencen et unikt indblik i det høje niveau, som de unge tilegner sig på deres uddannelser," siger Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i HORESTA.

Udover at man som besøgende kan opleve konkurrencerne under DM i Skills vil der også være mulighed for at prøve kræfter med de forskellige fag. Såkaldte prøv-mærk-føl-områder giver især unge mulighed for at få en fornemmelse af, hvordan en fremtid i erhvervsuddannelserne kan se ud.

"Det særlige ved Skills er, at det både hylder de bedste og samtidig åbner døren for dem, der er nysgerrige. Man kan mærke energien, ambitionerne og stoltheden. Det smitter og kan forhåbentlig resultere i, at flere unge får øjnene op for vores fag," siger Pia Svane

Stærkt comeback 
Det seneste DM i Skills blev afholdt i Roskilde i 2024, mens konkurrencen i 2025 blev afløst af EuroSkills i Herning. I år vender det nationale mesterskab tilbage, og forventningerne er høje til både niveauet og interessen.

For HORESTA handler deltagelsen ikke kun om medaljer, men også om at vise bredden og mulighederne i branchen.

"Vi glæder os til nogle spædende dage, hvor faglighed, passion og talent får lov til at få frit spil. Det er her, vi ser nogle af fremtidens rollemodeller tage form," siger Pia Svane.

Efter Hjørring går stafetten videre til Vejle i 2027 og Næstved i 2028, hvor endnu flere unge talenter får mulighed for at træde ind på scenen og vise deres kunnen.

Pia
Chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering
Pia Svane

Danskere sikrer sig høj placering ved VM i burgere

Hungry Dane Burgers fra København har sikret sig en 13. plads ved World Burger Championships i Indianapolis. Burgerkæden opnåede 94,12 ud af 100 point ved sin første deltagelse i finalen og kvalificerede sig desuden til konkurrencens opsamlingsfinale.

750 har tilmeldt sig HORESTA Årsdag 2026: Skal du med?

Der er lagt op til et brag af en branchedag, når HORESTA den 12. november slår dørene op til årets største dag for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet. 750 deltagere har allerede sikret sig en plads til en dag spækket med internationale profiler, inspiration, nye perspektiver og rig mulighed for at netværke. Skal du med?

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Log ind