Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
45 talentfulde iværksættere får taletid på Nordens største fødevaremesse, når Foodexpo lancerer Iværksætterområdet, der stiller skarpt på innovation, nye forretningsidéer og spændende fødevareprodukter. Messens nye spydspids fokuserer på nøgleord som iværksætteri, fællesskab og innovation og samler nogle af de mest spirende og fremtrædende talenter indenfor den danske fødevarebranche på et sted.
I samarbejde med tre markante mentorer indenfor branchen i form af Per Mandrup, kok og fødevarespecialist, Søren Holm, udviklingschef og konsulent, samt Claus Meyer, kok og iværksætter, skaber Foodexpo med dette nye tiltag et ståsted til gastronomiske ildsjæle og producenter på markedet, samt et forum hvor de kan få kvalificeret feedback og støtte på deres rejse fra køkkenbord til butikshylde.
Ifølge Claus Meyer er parametre som blandt andet timing, velsmag, selverkendelse og mod afgørende for at slå igennem som iværksætter og fødevareproducent. Med et markant brand på den kulinariske scene og flere virksomheder i bagagen ser Claus Meyer sig selv som en serieiværksætter, og på Foodexpo bringer han sin erfaring i spil i mentorrollen.
”Min opgave, sammen med de to andre mentorer og vores respektive teams, har været en nysgerrig jagt på dygtige iværksættere i fødevarebranchen med spirende forretningskoncepter og smagfulde produkter. Vi har hver især peget på 15 iværksættere, som nu får chancen for at prøve sig af og slå over sin vægtklasse,” fortæller Claus Meyer, der mener, at Iværksætterområdet på Foodexpo aktivt kan være med til at styrke startup-miljøet i branchen og afkorte vejen fra idé til gennembrud.
Foodexpo, der er Nordens største fødevaremesse, finder sted 22.-24. marts 2020 i MCH Messecenter Herning, hvor flere end 550 udstillere og 26.000 besøgende fra den danske og udenlandske fødevarebranche samles.
Læs mere på www.foodexpo.dk.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ny minister vil videre med modernisering af planloven
25-06-2026
-
Grønt lys til nyt strandhotel på Sydsjælland
25-06-2026
-
Millionstøtte skal løfte natur og turisme ved Storebælt
25-06-2026
-
HORESTA sænker kontingentet for medlemmer
25-06-2026
-
Historisk hospital kan blive nyt hotelområde
25-06-2026
-
Lufthavn venter rekordsommer med 10 mio. passagerer
25-06-2026
-
Hotelgigant vil vokse yderligere i Norden
25-06-2026
-
HORESTA: Lejecykler skal ikke blive en forhindring i gadebilledet
25-06-2026