Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Aalborg Kommune at opretholde Danmarks tredjestørste turismeomsætning på godt fire milliarder kroner, og vi stiler hver dag efter at tiltrække endnu flere gæster til Aalborg, så vi kan skabe mere vækst, flere arbejdspladser samt en bæredygtig turismeudvikling de kommende år. Sådan skriver Anja Mathiasen, konstitueret direktør, VisitAalborg, i Nordjyske Stiftstidende.

”Vi ser turisme som mere end et erhverv i sig selv. Turismeerhvervet er en central løftestang for Aalborgs erhvervsudvikling og ambition om at blive en by med global attraktionskraft. Turismen understøtter Aalborgs erhvervsmæssige styrkepositioner, uddannelsesinstitutioner, kulturlivet og byens internationale relationer, og vi skal blive ved med at dygtiggøre os for at følge med og gå nye veje for at indfri kommunens fortsat store potentiale”, skriver direktøren.

Afsluttende skriver hun, at VisitAalborgs ambition fortsat er at tiltrække flere turister til kommunen. Derfor fordobler destinationsselskabet i år markedsføringen af Aalborg og går all in i kampen om turisterne.

Turistskat splitter politiske partier

En mulig turistskat på 20 kr. pr. overnatning i Aarhus og København skaber uenighed på tværs af flere partier. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling bakker op om en turistskat, mens andre politikere fra blandt andet SF og De Konservative tidligere har afvist forslaget.

HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus

Regeringen overvejer ifølge forlydender en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus samt en afgift på krydstogtskibe. HORESTA advarer om, at en ny afgift vil gøre Danmark mindre attraktivt for både internationale og danske gæster.

Log ind