Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det danske takeawaymarked har på ti år fordoblet sin omsætning fra to til fire milliarder kroner. Tendensen luner godt hos takeawayplatformenes dominerende spiller, Just Eat, som i dag sidder på en online-markedsandel på 75 procent., skriver Berlingske.

Hos HORESTA lyder vurderingen, at stigningen blandt andet skyldes ’convenience’ - altså at dagligdagen skal være nemmere.

”Folk får mindre tid, der er kommet mere at vælge imellem, og når man vil prioritere sin tid, vil man hellere bruge den på venner og familie. Så er det convenience, når maden allerede er noget, man har taget højde for,” siger Nadeem Wasi, medlemschef ved HORESTA.

Ny rapport afslører: Her går hotellerne glip af bookinger

Det er ikke nødvendigvis de hurtigste svar, der sikrer flest bookinger. En ny udenlandsk analyse af to millioner mails viser, at måden, hotellerne besvarer gæsternes henvendelser på, har stor betydning. Samtidig peger analysen på et stort uudnyttet potentiale i at følge op på gæster, der ikke vender tilbage.

HORESTA efterlyser klare regler for kunders egne kopper

Fra februar 2027 skal restauranter og caféer acceptere kundernes egne beholdere til takeaway. HORESTA advarer om manglende vejledning om hygiejne og fødevaresikkerhed, mens virksomhederne forbereder sig på kravene.

Log ind