Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er nu planen skal lægges, hvis erhvervsturismen ønsker at få mest muligt ud af Tour De France. Sådan lyder opfordringen fra erhvervsminister Simon Kollerup i forbindelse med offentliggørelsen af de danske etaper til næste års Tour De France. Tre dage i begyndelsen af juli vil verdens største cykelløb tilbagelægge 365 kilometer i Danmark.

“Nu kender vi de præcise ruter. Derfor er det vigtigt, at vi får erhvervslivet på banen, så vi også kan få erhvervsturisterne ind de rigtige steder og slå en mønt på det store cykeleventyr. Men jeg er også nødt til at sige, at det er vores erhvervsliv selv, der skal formå at bruge de konkrete ruter. Tour De France er jo ikke bare en folkefest, der kan også være god business i det”, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S). 

Hvert år mødes tusindvis af gæster til møder, kurser og konferencer hos Hornstrup Kursuscenter, der ligger i udkanten af Vejle. Blot fem minutter fra motorvejen. Det populære mødested ser frem til Tour De France i Vejle. 

“Vi oplever løbende fremgang inden for erhvervsturismen, som også er en topprioritet for Vejle Kommune. Med verdens største cykelløb i byen får vi endnu mere positiv opmærksomhed om Vejle. Det skaber muligheder. Derfor er vi i tæt dialog med kommunen, da vi naturligvis ønsker at bakke mest muligt op om begivenheden og det gode værtskab. Med den rette holdindsats kan vi sammen gøre en positiv forskel og skabe grobund for endnu flere erhvervsturister”, siger direktør for Hornstrup Kursuscenter, Anders Martin Larsen. 

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind