Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter samlet næsten 10 år i Flammen tiltræder Christian Legarth Lund nu rollen som COO i Flammen. Han tiltræder rollen med en baggrund i flere markante roller i virksomheden tidligere, blandt andet HR-chef, konstitueret CEO og ikke mindst som Floor Manager i restaurantenerne tidligere, skriver virksomheden på LinkedIn.

CEO Piet Klein udtaler:

”Christian har altid leveret et fantastisk stykke arbejde og under corona har Christian i rollen som Business Development Manager sammen med hele driften løftet flere af vores nøgletal samt vist vigtigheden i at ”holde snuden i sporet”. Derfor er det mig en fornøjelse og stor glæde at forfremme Christian til COO med ansvar for hele driften. Det er en nyoprettet stilling og vi tilfører hermed endnu en ressource til selve driften af vores restauranter, hvilket jeg er sikker på vil skabe positive resultater. Christians primære opgave vil kort sagt være, i tæt samarbejde med vores Area og General Managers, at sikre den fremtidige vækst af vores forretning – både menneskelig og økonomisk.”

Flammen skruer op for væksten i Sverige

Restaurant Flammen fortsætter sin svenske ekspansion med nye restauranter i Jönköping og Växjö efter åbningen i Halmstad. Kæden er samtidig i dialog om Malmö og fortsætter med nye etableringer i Danmark.

Flammen skruer op for de svenske vækstplaner

Flammens første svenske restaurant i Halmstad har fået en start over forventning, og kæden har allerede flere åbninger på vej. De kommende restauranter skal vise, om konceptet kan få samme gennemslag i andre svenske byer.

Flammen frygter skæv konkurrence fra takeaway efter momsnyt

En lavere moms på takeaway end på restaurantbesøg kan påvirke gæsternes valg mellem at spise ude og tage maden med hjem. Flammens adm. direktør, Piet Klein, er især bekymret for konsekvenserne for efterspørgslen på restauranter.

Log ind