Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Hotel Koldingfjords bestyrelse har netop godkendt en plan for fremrykning af renovering af 110 af hotellets badeværelser samt udskiftning af 6.000 m2 gulvtæpper. Prisen bliver omkring femten millioner kroner. Arbejdet sættes i gang hurtigst muligt.
”Hotellets bestyrelse finder, at det er rettidigt omhu at fremskynde denne renovering af 110 badeværelser. Selvom der er mørke skyer over den danske hotelbranche, finder vi det rigtigt at bruge tiden nu på endnu en renoveringsrunde, så vi står endnu stærkere i konkurrencen, når 'normale' tider vender tilbage” siger adm. direktør Peder J. Madsen.
Hotel Koldingfjord er lukket helt ned i disse dage, og hovedparten af medarbejderne er sendt hjem. De økonomiske konsekvenser af coronakrisen bliver dramatiske, spår adm. direktør Peder J. Madsen.
"Vi er ligesom vores kollegaer i hotel- og restaurationsbranchen udfordrede. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og desværre har det lange udsigter, inden vi er tilbage på normalt aktivitetsniveau. Men signalet om at fremskynde renoveringen kan ikke misforstås. Hotel Koldingfjord kommer igennem denne krise. Vi tror på fremtiden, selv om det ser sort ud lige nu", siger adm. direktør Peder J. Madsen.
Hotel Koldingfjord er ejet af Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer samt Dansk Sygeplejeråd. Hotellet råder over 132 værelser, og ligger smukt placeret ned til Kolding Fjord. Hotellet åbnede i 1990, og er i dag et af landets førende konferencehoteller.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026