Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De sidste mange år har flere svenske og norske endags- og feriegæster fravalgt at krydse Kattegat. Den triste tendens har rederiet Stena Line i samarbejde med Turisthus Nord og flere jyske turismeaktører nu lavet om på. Stena Line og turismepartnerne har investeret knap 7 millioner kroner i kampagnen ”Golden Deals”, der indtil videre har sikret flere tusinde yderligere norske og svenske feriegæster i det jyske henover sommeren.

”Med kampagnen ”Golden Deals” er vi for første gang lykkedes med at vende udviklingen. I stedet for at se passivt til, at vores skandinaviske naboer fravælger Danmark som feriedestination, har vi taget kampen op for at vinde dem tilbage med attraktive tilbud – med stor opbakning fra turismeerhvervet. Det har henover sommeren resulteret i en særdeles positiv udvikling med markant øget besøgstal på de jyske attraktioner og overnatningssteder, som er en del af samarbejdet” siger Tony Michaelsen, rutedirektør for Stena Line i Danmark.

”Golden Deals” tilbyder rejsende med Stena Line til Danmark fra Norge og Sverige rabatter på alt fra sushi til sommerland – og fra overnatning til Oceanarium. Siden kampagnens start i april er antallet af hotelbookinger hos de deltagende hoteller steget med i gennemsnit 40 % i forhold til de hoteller, der ikke er en del af kampagnen. I alt har over 4.000 turister aktiveret et af de mange ”Golden Deals”-tilbud.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Europas turisme ventes at vokse med 3,1 pct.

Europas rejse- og turismesektor forventes at vokse hurtigere end den samlede økonomi i 2026. Særligt internationale gæsters forbrug ventes at stige, viser en prognose fra World Travel & Tourism Council.

Log ind