Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hos Aamanns har man altid lavet mad efter sæsonen og brugt danske råvarer af god kvalitet. Dyrevelfærd har altid vægtet højt og alle korn- og mejeriprodukter har været økologiske i årevis.

Nu har Adam Aamann taget skridtet fuldt ud og fået økologi-certificeret store dele af sin virksomhed. Det er Aamanns Deli & Take Away, frokost-restauranten Aamanns Etablissement, eventstedet Aamanns Køkken på Refshaleøen samt Aamanns Frokostordning, der alle har fået Det Økologiske Spisemærke i sølv og som nu kan bryste sig af en økologiprocent på 60-90 %. 

”Kvalitet og velsmag vil altid være vores primære kompas. Med et stigende kvalitetsniveau i de økologiske råvarer, er vi nu et sted, hvor vi kan introducere mere økologi og bibeholde den samme gode smag. Der er ingen grund til at lade være”, siger Adam Aamann.

Økologicertificeringen omfatter blandt andet smørrebrød og catering fra Aamanns Deli & Take Away samt de over 700 kuverter Aamanns Frokostordning tilbereder dagligt.

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er en stor administrativ opgave at blive certificeret, men det er et ansvar, vi gerne løfter. Vi ville som virksomhed ikke tage vores kunder eller medarbejdere seriøse, hvis vi ikke kiggede vores forbrug og aftryk efter i sømmene”, fortæller kokken og restauratøren.

SENESTE NYHEDSBREV

BDO inviterer til webinarer: Få styr på markedsføring og klimamål

Nye regler for grøn markedsføring og stigende krav til virksomheders klimamål kan få betydning helt ind i jeres daglige drift. BDO inviterer nu til to webinarer, der giver virksomheder et praktisk overblik over nye krav til markedsføring og klimamål. Webinarerne er gratis. Skal du med?

DOK5000 får Green Key-certificering

DOK5000 ved Odense Havn er blevet Green Key certificeret efter en målrettet indsats med blandt andet energi, ressourceforbrug, indkøb og affald. Dermed er alle Evenues’ venues nu omfattet af miljømærket.

DR Koncerthuset opnår Green Key-certificering

DRs Koncerthus på Amager har opnået den internationalt anerkendte Green Key-certificering efter en omfattende vurdering af husets bæredygtighedsindsats. Certificeringen omfatter både drift, publikumsservice, produktioner og konferencer.

Log ind