Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
I år gik Danhostels værtskabspris pris til Annette og Henrik Kjeldsen, værtsparret på Danhostel Herning. I begrundelsen for at prisen gik til netop værtsparret på Danhostel Herning lød det, at stedet ligger i den absolutte top af skalaen på områderne: personale, service og forplejning, som er nogle af de parametre, man måler kandidaterne på. Prisen blev overrakt af blandt andre foreningens bestyrelsesformand Poul Kristian Mouritsen.
”Det var med meget stor glæde og stolthed, at Annette og jeg modtog den flotte pris på Landsmødet i weekenden. Vi blev utroligt overraskede og rørte over, at netop vi skulle have prisen i år. Vi har mange år på bagen i hostelbranchen og synes jo, at vi i det daglige driver vandrerhjemmet på bedste vis sammen med vores dygtige medarbejdere, men at både vores gæster og ledelsen i Danhostel værdsætter vores arbejde, er jo den bedste anerkendelse, man kan få”.
Danhostels Online og Marketingchef Anette Brylov Hansen glæder sig over de flotte resultater på Danhostel Herning, hun knytter følgende kommentarer:
”Det glæder mig utroligt meget på Annette og Henriks vegne, at netop de modtager vores værtskabspris i år. Jeg ved, at de begge to har haft stor fokus og arbejdet aktivt med at skabe et dejligt overnatningssted for deres mange gæster. Og som vi også kan konstatere af de utroligt flotte gæsteanmeldelser, er de kommet godt i mål. Det er i høj grad de mange, positive gæsteanmeldelser på områderne; service, medarbejdere og forplejning, der har været med til, at vi i år valgte at give prisen til netop værtsparret på Danhostel Herning. Det er fantastisk flot gået, og jeg ønsker dem varmt tillykke med prisen”, udtaler Anette Brylov.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Pulje fra regeringen: 43 mio. kr. skal sætte skub i lokal turismeudvikling
16-09-2025
-
HORESTA ansætter Jeppe Møller-Herskind som ny direktør
16-09-2025
-
Rasmus Ankersen klar som oplægsholder på HORESTA Årsdag
16-09-2025
-
Amsterdam fordobler hotelmoms i kamp mod overturisme
16-09-2025
-
Fælles hovedkontor i Horsens skal styrke dansk hotelalliance
16-09-2025
-
Sølvmedaljer til dansk kok og tjener ved EuroSkills 2025
16-09-2025
-
Grand Hyatt løfter møde- og eventoplevelser med fokus på velvære og bæredygtighed
16-09-2025