Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når det kommer til at få turisterne rundt i hele Nordjylland, er information og investeringer altafgørende, skriver Annette Hyldebrandt, chef for turisme- og oplevelsesøkonomi i HORESTA, i dagens udgave af Nordjyske.

”Vi skal markedsføre de mange unikke muligheder, som man ikke finder andre steder end i regionen, og vi skal konstant udvikle på vores eksisterende trækplastre, samtidig med at vi tilføjer nye. Når det er på plads, skal vi have infrastrukturen, som gør det nemt og smidigt for gæsterne at komme rundt til byer, seværdigheder og attraktioner i landsdelen.”

Hun mener således, at det er positivt, at regeringen og Dansk Folkepartis har lavet en aftale, hvor mere end 100 mia. kr. afsættes til forbedringer af motorveje, nye tog og tunneller på tværs af Danmark. For selvom intentionen har været at løsne knudepunkter med trængselsbelastninger, så er initiativerne også sød musik for turisterhvervet, hvor tilgængelighed er altafgørende, skriver hun.

Turistskat splitter politiske partier

En mulig turistskat på 20 kr. pr. overnatning i Aarhus og København skaber uenighed på tværs af flere partier. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling bakker op om en turistskat, mens andre politikere fra blandt andet SF og De Konservative tidligere har afvist forslaget.

HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus

Regeringen overvejer ifølge forlydender en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus samt en afgift på krydstogtskibe. HORESTA advarer om, at en ny afgift vil gøre Danmark mindre attraktivt for både internationale og danske gæster.

Log ind