Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Nye tal fra VisitDenmark understreger, at der de seneste år er sket en positiv udvikling i turismeforbruget i Danmark, der i 2014 var ca. 100 mia. kr.
Forklaringen er blandt andet flere turismeovernatninger i Danmark, der i 2017 slog rekord for fjerde år i træk. VisitDenmarks analyser viser også, at de udenlandske turister i dag bruger flere penge under deres ophold, end de tidligere har gjort.
Med en turismeomsætning på 128 mia. kr. i 2017 er dansk turisme godt på vej til at nå målsætningen i den nationale strategi for dansk turisme, hvor der er opsat det fælles pejlemærke, at turismeomsætningen skal nå 140 mia. kr. i 2025.
”Turismen er efterhånden et meget stort erhverv i Danmark. Dels i forhold til at skabe arbejdspladser og dels i forhold til at skabe vækst i hele Danmark. Når turisterne desuden bruger flere penge, mens de er her, er det godt nyt for både turismeerhvervet og alle de andre erhverv, som turisterne køber varer og tjenester hos. Som minister vil jeg derfor forsat have fokus på at udvikle dansk turisme og sikre gode rammevilkår for turismeerhvervet”, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov.
Kyst- og naturturismen var det største forretningsområde, der i 2017 stod for 48 procent af det samlede turismeforbrug, mens storbyturismen og erhvervs- og mødeturismen hver bidrog med 26 procent.
Publikationen ”Turismens økonomiske betydning 2017”, der uddyber tallene, forventes offentliggjort i maj 2019.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Wassim Hallal hædret som Kokkenes Kok 2024
04-11-2025
-
Travleste oktober nogensinde i Københavns Lufthavn
04-11-2025
-
Hotel Alsik forlader international kæde og går solo
04-11-2025
-
Forum i København forvandles: Hotel kan blive en del af planen
04-11-2025
-
Kendismægler afsløret i ulovlig hotelombygning i Valby
04-11-2025
-
Staten afsætter millioner til turismefremstød ved Femern
04-11-2025
-
MCH gør status: 25 år med ambitioner og resultater i Herning
04-11-2025
-
Svensk studie genstarter debat om differentieret moms
04-11-2025
-
Ny EU-sanktion rammer turismesamarbejde med Rusland
04-11-2025
-
Marie Bojsen modtager Årets Wiuff for sit arbejde med grisekød
04-11-2025