Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den danske fastfoodkæde Sunset Boulevard siger i marts farvel til salatbakker, sugerør, sodavandslåg og bestik af engangsplastik i sine 44 restauranter landet over. I første omgang vil drive in-kunder stadig få sugerør og sodavandslåg i plastik, men når der er fundet tilstrækkeligt gode alternativer i mere miljøvenlige materialer, vil også de blive droppet, skriver Ringsted.netavis.nu.

”Vi har altid været parate til at udvikle vores produkter i nye og mere moderne retninger, og vi ser det som en helt naturlig ting, at vi tager et større ansvar for miljøet. Som den første fastfoodkæde i Danmark går vi nu aktivt i gang med at udfase plastik,” siger administrerende direktør i Sunset Boulevard, Jens Broch.

Ifølge tal fra EU stammer 17 procent af det plastikaffald, der forurener Middelhavet, fra engangsservice, og i december 2018 besluttede EU, at man kommer til at forbyde engangsartikler i plastik – herunder bestik og service. Sunset Boulevard har imidlertid ikke i sinde at vente på, at det forbud træder i kraft.

Burgerkæde fejrer jubilæum for fire dages arbejdsuge

Sunset Boulevard markerer sin 223. Sunset Friday og dermed et helt års arbejdsdage med fri om fredagen for medarbejderne på hovedkontoret. Samtidig er kædens omsætning mere end fordoblet siden ordningen blev indført.

Danhostel styrker kursen mod vækst og flere medlemmer

Danhostel har udvidet bestyrelsen med en profil fra Sunset Boulevard for at styrke organisationens kommercielle udvikling. Målet er at skabe vækst, øge synligheden og tiltrække flere medlemmer som led i en ny strategisk retning.

DR Koncerthuset opnår Green Key-certificering

DRs Koncerthus på Amager har opnået den internationalt anerkendte Green Key-certificering efter en omfattende vurdering af husets bæredygtighedsindsats. Certificeringen omfatter både drift, publikumsservice, produktioner og konferencer.

Log ind