Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der foregår spændende ting bag den tildækkede facade på bygningen lige ved siden af Nimb Hotel i Tivoli. En stor butik med café og food-lab er lige nu ved at tage form i lejemålet, hvor Andersen Bakery tidligere holdt til.

Det er virksomheden Social Foodies, der får 338 m2 at boltre sig på. Når butikken åbner i slutningen af juni, kan kunderne nyde kædens signaturprodukter som friskrørt is, frisklavede flødeboller, energibarer og cookies samt nye morgenmads- og frokostmenuer med et tvist fra Afrika.

Idémanden bag Social Foodies, Thor Thorøe siger:

”Ambitionerne med dette flagskib er, at det skal være vores ”all in one”-, hvor kunderne kan købe vores signaturprodukter, der vil være workshops, firmakurser og fokus på innovation. Vi vil også eksperimentere med nye afrikanske råvarer, så danskerne løbende kan opleve nye spændende smagsvarianter og produkter.”

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind