Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den amerikanske pizzagigant Domino's Pizza, der tidligere i år blev væltet i Danmark efter en større fødevareskandale, gør nu klar til et opsigtsvækkende comeback på det danske marked, skriver Børsen. Kæden vender konceptet på hovedet og kickstarter sit danske indtog med en storsatsning på restaurantåbninger og en ambitiøs plan om at blive den største spiller på det danske fastfoodmarked.

De nye australske ejere, Domino's Pizza Enterprises, der i april overtog resterne af den danske del af kæden for 19 mio. kr., vil åbne 120 pizzeriaer i Danmark, lyder det fra selskabet.

“Vi tror på, at vi ender med at have ca. 120 restauranter i Danmark inden for de næste ti til 15 år,” siger Andrew Rennie, der er europæisk landechef hos Domino's Pizza Enterprises. Det australske selskab driver i forvejen 2400 Domino's-pizzeriaer i syv lande, men det er første gang, at selskabet går ind på det danske marked.

Ny pizzakæde satser på oplevelsen

To tidligere Joe & the Juice-profiler åbner pizzakæden Paper Plate i København. Ambitionen er at kombinere New York-inspireret pizza med en stærk gæsteoplevelse.

Michelin-kok vil løfte gastronomien i Hornbæk

Kokken Brian Mark Hansen står i spidsen for en ny luksusrestaurant ved det kommende Hotel Cori i Hornbæk. Ambitionen er at tiltrække de bedste kokke og hæve det gastronomiske niveau i området.

Log ind