Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det var onsdag en historie i landsækkende medier, at VisitAarhus har valgt at byde overnatningsplatformen Airbnb indenfor og dermed sidestille private udlejere med hoteller.

Det blev samtidig beskrevet som ”første gang, at en dansk turistorganisation og den førende platform for privat udlejning går sammen i et partnerskab”, men det passer ikke, oplyser Rasmus Jerver, direktør i Visit-Aalborg, der allerede i 2016 havde et partnerskab med Airbnb, der - så vidt direktøren kan se - ikke adskiller sig fra det i Aarhus.

”Airbnb var partnere i VisitAalborg i 2016, hvor de ligesom de øvrige partnere betalte for partnerskab og fik reklame”.

Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning

Silkeborg Kommune har besluttet at hæve grænsen for korttidsudlejning af helårsboliger fra 70 til 85 dage om året. Beslutningen kommer trods kritik fra HORESTA, der har advaret om konsekvenserne for konkurrencen med hotellerne.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind