Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Der plejer at være fem nominerede til den eftertragtede titel som Årets Konferencecenter. Men i år er der seks. Det er symptomatisk for en tid, hvor prisen er særdeles eftertragtet og kampen om kundernes gunst er intensiv.
Det skyldes dog ikke det stigende antal partnere i sammenslutningen, men simpelthen at to af hotellerne har fået nøjagtigt samme NPS-score. NPS står for Net Promotor Score og er en internationalt anerkendt målestok for kundetilfredshed og -loyalitet. Og NPS er altså også grundlaget for nomineringerne til Årets Konferencecenter.
De nominerede i 2019 er:
- Bautahøj Kursuscenter og Hotel
- Best Western Plus Hotel Svendborg
- Hotel Vejlefjord
- Pharmakon Konferencecenter
- Rungstedgaard
- Severin
“Vi har et meget stærkt sammenhold i partnerkredsen. Samtidig med at vores partnere selvfølgelig konkurrerer om de samme kunder, vælger de at samarbejde om at gøre hinanden bedre. Som katalysator for det samarbejde kan Danske Konferencecentre for alvor gøre en forskel for de enkelte venues, og det kommer gæsterne til gode i sidste ende,” forklarer direktør i Danske Konferencecentre, Marlene H. Sylvester-Hvid.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flammen skruer op for de svenske vækstplaner
15-09-2026
-
DR Kontant sætter fokus på danske skyggehoteller
15-09-2026
-
HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus
15-09-2026
-
Revisionshus: Lavere fødevaremoms kan tidligst komme i 2028
15-09-2026
-
Hotel nær Københavns Rådhus opgraderet for 140 mio. kr.
15-09-2026
-
Flere købere har vist interesse for markant hotelejendom i Aarhus
15-09-2026
-
Ligula Hospitalitys københavnske hoteller går efteråret i møde med vækst
15-09-2026
-
Nyt hotel kan være på vej på Frederiksberg
15-09-2026