Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der skal sættes en stopper for underbetaling og udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det er meldingen fra Christiansborg, hvor et flertal i Folketinget ser positivt på 3F og HORESTAs til virksomheder, der benytter sig af illegal arbejdskraft eller svindler med beløbsordningen, skriver Fagbladet.

”Jeg vil undersøge, hvad der er juridisk og politisk muligt, men jeg kan godt forestille mig, at man skal i retning af at få en karantæne, hvis man begår brud på loven”, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

På baggrund af Fagbladet 3F's afdækning af, hvordan kinesiske kokke bliver udnyttet på en kina- og sushirestauranter i Danmark, har ministeren allerede varslet. Og han mener, at der er behov for at tage skrappe metoder i brug for at komme svindlen med beløbsordningen til livs.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind