Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Hotellerne i Best Western Hotels & Resorts har stemt for en ændring i selskabsstrukturen, hvilket betyder, at der fra 1. januar 2020 dannes et aktieselskab, hvor hotellerne bliver aktionærer. Formålet med ændringen er at styrke porteføljen i en branche, hvor konsolidering og opkøb ændrer hele hotellandskabet.
I februar i år købte Best Western Hotels & Resorts den verdensomspændende hotelkæde WorldHotels, der blandt andet inkluderer Tivoli Hotel i København og Gothia Towers i Göteborg. Med dette udvidede Best Western sin portefølje med hoteller inden for det reelle Premium segment og har nu i alt 17 varemærker, som henvender sig til forskellige segmenter under én og samme paraply.
Nu skifter hotelkæden navn til BWH Hotel Group Scandinavia AB for at tydeliggøre den bredere portefølje, som selskabet repræsenterer. Navnet omfatter både Best Western og WorldHotels. Samtidig dannes et aktieselskab, hvor hotellerne bliver aktionærer.
”Vi har mærket et øget behov for at kunne handle hurtigere i en tid, hvor hotellandskabet ændrer sig og flere og flere hoteller konsolideres i de store kæder. Vores hoteller ejes og drives af lokale entreprenører og med stiftelsen af det nye selskab, bliver de endnu mere delagtige, samtidigt med at det som selskab giver os større handlefrihed”, siger Johan Kukacka, CEO for BWH Hotel Group i Skandinavien.
Det nye selskab, BWH Hotel Group, omfatter 4.700 hoteller rundt om i verden, hvoraf 160 ligger i Skandinavien. Den skandinaviske virksomhed går fra økonomisk forening til aktieselskab med start 1. januar 2020.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Direktør bag italiensk luksushotel gæster HORESTAs Årsdag 2026
03-11-2026
-
Fynsk landmand hædres med Årets Wiuff 2026
03-11-2026
-
Hotel Randers skal finde ny direktør
03-11-2026
-
Esbjerg får 50 nye hotelsuiter og gastronomisk satsning
03-11-2026
-
Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By
03-11-2026
-
HORESTA advarer om visumshopping på danske hoteller
03-11-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
03-11-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
03-11-2026