Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Boltens Food Court er seneste skud på stammen i det væld af madmarkeder, kaffebarer, bagerier og vinbarer, der har indtaget København især det seneste årti. Sidste år åbnede Reffen på Refshaleøen og Broens Madmarked ved Strandstræde i kølvandet på Papirøens lukning, og i løbet af de næste år slutter et madmarked bag Frederiksberg Rådhus sig måske til skaren af madudbydere.

Det enorme fokus på madoplevelser kombineret med en generel velstandsstigning i København har også gjort sit til, at mange iværksættere netop nu kaster sig ud i nye gastronomiske eventyr.

Det mener medlemschef i brancheorganisationen Horesta, Nadeem Wasi. Han understreger, at det ikke er en dans på roser, da københavnere efterhånden forventer et højt niveau.

”Konkurrencen stiger, i takt med at københavnerne har prøvet mere og mere og er blevet mere kræsne. Det stiller højere krav. Rammerne betyder også mere, end de har gjort tidligere. Det er for eksempel vigtigt, at der er siddepladser, og at der er en god atmosfære, hvor man kan vi spise sammen. Det betyder også, at nogle har det svært i markedet. Du skal enten gå totalt discount, eller også skal du være ekstraordinær. Det middelmådige er svært at overleve på,” siger Nadeem Wasi til Berlingske.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind