Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Der bliver langet flere cheeseburgere og chicken nuggets over disken i de danske McDonald’s-restauranter. Det skæpper i kassen, viser et nyt regnskab fra virksomheden Food Folk Danmark, der står for den danske del af McDonald’s.
Efter et dyk i både omsætningen og indtjeningen gik det i 2018 den rette vej for den danske McDonald’s-ejer. Selskabet omsatte for 414 mio. kr. og tjente 103 mio. kr. efter skat, skriver Finans.dk.
Overskuddet tilfalder den britiske rigmand Guy Hands, der i 2017 købte alle McDonald’s-restauranter i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Han ejer via en række holdingselskaber rettighederne til McDonald’s i Norden.
I år forventer den danske del af McDonald’s igen at øge både omsætningen og indtjeningen. Det skriver ledelsen, anført af adm. direktør Joachim Knudsen, i det nye regnskab.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Turismerekord i juli: HORESTA peger på flere årsager bag
11-09-2026
-
Guldsmeden Hotels er tilbage i Aarhus
11-09-2026
-
Flammen frygter skæv konkurrence fra takeaway efter momsnyt
11-09-2026
-
Hotel Faaborg Fjord går efter 50.000 gæster efter kåring
11-09-2026
-
Den Gamle By får ny visuel identitet
11-09-2026