Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Hvert år samler Sinatur Hotel & Konference alle kokke- og tjenerelever fra kædens seks hoteller til elevdage med store oplevelser og et fedt sammenhold. I sidste uge havde køkkenchef på Sixtus Sinatur Hotel & Konference Kristian Værum Gade samlet talenterne til to inspirerende dage, der blandt andet bød på nak og æd tema, Kjær Sommerfeldt vinsmagning og frokost på Falsled Kro.
”Målet med elevdagene er at inspirere de unge talenter til at skabe store madoplevelser gennem en gastronomi båret af råvarer fra lokale producenter, og ved at eleverne lærer at fortælle de gode historier om for eksempel oste fra Elmegårdens gårdmejeri, kød fra Stensgaard økologisk principlandbrug og urter, svampe og bær fundet i den natur, der omfavner Sinaturs konferencehoteller”, forklarer køkkenchef Kristian Værum Gade.
Mathias Broe var med på elevdagene for tredje gang, og det 23-årige kokketalent fra Haraldskær Sinatur Hotel & Konference mener, at dagene sammen med de andre kokke- og tjenerelever klæder ham på både fagligt og menneskeligt.
”Elevdagene er sindssyg inspirerende og en god måde at udvikle os på. Vi har det fedeste sammenhold og lærer en masse af hinanden og på besøg hos lokale producenter. For eksempel besøgte vi Elmegårdens gårdmejeri, der producerer nogle af Danmarks bedste oste. Ildsjælene i deres produktion fortalte om processen fra 2.000 liter mælk til 200 kilo ost. Den historie kan vi nu fortælle videre til vores gæster med større troværdighed”, forklarer Mathias Broe.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Direktør bag italiensk luksushotel gæster HORESTAs Årsdag 2026
03-11-2026
-
Fynsk landmand hædres med Årets Wiuff 2026
03-11-2026
-
Hotel Randers skal finde ny direktør
03-11-2026
-
Esbjerg får 50 nye hotelsuiter og gastronomisk satsning
03-11-2026
-
Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By
03-11-2026
-
HORESTA advarer om visumshopping på danske hoteller
03-11-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
03-11-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
03-11-2026